Hej! Velkommen til min profil ved GoTutor.
Jeg er en ung pige som altid har interesseret mig for at gøre noget godt for andre mennesker. Jeg har altid sagt, at det ikke er faget, der skaber motivation, men underviseren. For mig er det derfor vigtigt at skabe den bedste relation til eleven, så eleven får lyst til at lære. Som underviser er jeg meget engageret i den enkeltes behov i forhold til, hvordan eleven lærer bedst, så vi på bedst mulig måde kan opnå de faglige mål. Jeg mener ikke, at læring er muligt, hvis eleven ikke føler sig tryg.
Lige nu læser jeg til Ergoterapeut, på UCL i Odense.
Det er meget vigtigt for mig at bryde tabu emner, og derfor lægger jeg ikke skjul på, at jeg selv døjer med angst og ADHD. Jeg ser ikke diagnoser som svagheder, men som noget der gør os stærkere og former os som mennesker. Det er også vigtigt for mig at møde eleven i øjenhøjde, uanset alder.
I min fritid er jeg skuespiller for Dystopia Entertainment, hvor mine mundtlige færdigheder inden for engelsk kommer i brug. Ved siden af teater interesser jeg mig rigtig meget for serier, ikke bare deres handling, men også opbygningen og vejen dertil. Derudover har jeg været spejderleder og børnepasser, og jeg har også undervist både voksne og unge i impro-teater og teaterkunsten.
Jeg ser frem til at gøre en forskel for en masse børn og unge og give dem en bedre fremtid i det danske uddannelsessystem.