Hej!
Jeg hedder Signe og går til dagligt i 3g på Nørresundby Gymnasium hvor jeg har studieretningen samfundsfag-matematik og derudover også har engelsk på A-niveau.
I min fritid spiller jeg seniorfodbold på Sulsteds serie 1 hold, hvor vi træner to gange om ugen, og har ca. en kamp om ugen. Derudover træner jeg tit i fitness, for at holde mig ekstra sund.
Grundet min interesse for fodbold har jeg også været træner på fodboldskolen i Sulsted i tre år, hvor jeg har trænet både drenge og piger i alderen 5-14 år, hvilket har lært mig en masse.
Jeg var i skoleåret 21/22 på udveksling i USA, så jeg taler flydende engelsk og frisk på at prøve nye ting. Mit udvekslingsår har lært mig at være meget udadgående og smilende, som flere også har kommenteret på.
Igennem hele min skolegang har jeg altid fået ros for min måde at forklare ting på og flere af mine klassekammerater kommer altid og spørger mig om hjælp hvis de har brug for det.