Hej til dig, som har brug for en tutor
Er du elev i folkeskolen, HF eller gymnasiet, så kan jeg måske være en lille hjælper i de humanistiske fag.
SPROGFAG:
Har du brug grammatisk forståelse i engelsk, tysk eller dansk?
Har du brug for teknikker til at tale mere flydende i engelsk, tysk, eller dansk?
Har du brug for teknikker til at forbedre din skriftlighed i fremmedsproget engelsk, tysk eller dansk?
DANSKfaget specifikt:
Har du brug for hjælp til at begå dig i de skriftlige genrer?
Har du brug for hjælp til forståelse af litteraturhistorie?
Har du brug for hjælp til løsninger til specifikke opgaver?
Samfundsfag:
Har du brug for hjælp til at forstå kernepunkter i faget?
Har du brug for hjælp til at forstå politiske agendaer i indenrigs- og udenrigspolitik?
Har du brug for hjælp til at forstå sammenhænge mellem samfundsfaglige områder?
Generelt om mig som tutor:
Jeg tror på, at læring både skal være sjov og udfordrende, og jeg arbejder altid på at gøre mine lektioner engagerende og relevante. Indlevelse, nysgerrighed og en relationel tilgang er vigtige komponenter for at kunne opnå god formidling og dialog med dem, der modtager undervisningen.
De humanistiske skolefag, dansk, samfundsfag, historie, engelsk, og tysk, har jeg i alle år været meget optaget af. Jeg finder det interessant at formidle sproget og kulturen. Jeg lægger stor vægt på, at eleverne/kursisterne får et aktivt sprogbrug, og at eleverne anvender teoretisk viden i praksis. Det er vigtigt at undervisningen afspejler brugen af multimodalitet, hvor elevernes sproglige udvikling i praksis er det konstante omdrejningspunkt.
Helhedsorienteret undervisning er altid noget jeg stræber efter. Det er utroligt lærerigt for elever at se fagfaglige sammenhænge i fagene. Den helhedsorienterede undervisningstilgang har jeg, med stort udbytte, anvendt i fagene dansk, historie og samfundsfag.
Som underviser er jeg tydelig med stor autenticitet i min lærergerning. Jeg træffer beslutninger, der bygger på kommunikation og refleksion. Det er det værdigrundlag, jeg bygger mit arbejde på. Jeg kan trække på erfaring fra mange år som udskolingslærer med alsidige opgaver, hvor jeg bl.a. har beskæftiget mig med implementering af co-teaching, supervision, feedback og feedforward, og jeg kan se didaktiske muligheder på forskellige planer og niveuaer.
Mine analytiske kompetencer, iderigdom og altid professionelle nærvær i samtaler har været en stor fordel i forhold til at forme undervisning til mange forskellige modtagere og aldersgrupper.
Formidlingstilgangen, sammen med min egen autenticitet og didaktiske metoder, gør, at jeg kan se læring fra mange vinkler. I min tid i skoleverdenen har jeg selv lavet undervisningsmateriale samt detaljerede lektionsplaner i henhold til ministeriets krav.
Jeg har bidraget med implementering af specialpædagogisk tilgang i almenkonteksten, både pædagogisk og didaktisk, hos FGU. Min evne til at formidle komplekse teknikker på en letforståelig måde har været en nøglefaktor i min succes som underviser.
Min erfaring i diverse skolekontekster har styrket mine kompetencer til at vende et fag på hovedet og dermed målstyre både den konkrete undervisning og redskaberne som en professionel formidler. Dette vil jeg gerne bruges som lektiehjælper hos GoTutor.
Lidt personlig info. Jeg er adopteret fra Indonesien og opvokset i Århus, hvor jeg boede indtil 2012. Nu holder jeg til i Kvistgård i Nordsjælland, hvor jeg bor med min mand Nicholas og vores datter Isa. Fritiden går blandt andet med at komponere musik. Derudover dyrker jeg løb og fitness på et ganske moderat plan. Jeg holder meget af at rejse og opleve diversiteten i kulturer.