Mit navn er Mads, og jeg er din nye underviser!
Jeg er i øjeblikket i gang med min kandidat i interkulturelle studier på fransk.
Efter at have færdiggjort min bachelor i sommeren 2022, tog jeg et sabbatår, som jeg brugte i Frankrig, hvilket gav en masse nye lærerige oplevelser. Jeg har en bachelor i fransk sprog, litteratur og kultur med journalistisk formidling som tilvalg.
Jeg er interesseret i at være lektiehjælper/underviser, da jeg selv i forbindelse med egne studier har haft en tutor. At have en tutor hjalp mig meget, og det gjorde mig tryg at vide, at jeg havde en til at hjælpe mig. Efter den oplevelse valgte jeg selv at blive frivillig tutor på mit 3. og 5. semester for de nye studerende på franskstudiet. Det var en lærerig oplevelse og ikke mindst rigtig sjovt.
Jeg kan godt lide at lærer nye ting, læse, spille bræt- og kortspil og være ude i naturen. Jeg har derudover en stor interesse indenfor det franske, hvor jeg lærer noget nyt næsten hver dag.
Som lektiehjælper er det vigtigt for mig, at eleven er i et trygt miljø, hvor vedkommende føler sig tilpas og sikker i forløbet. Jeg ønsker at skabe en produktiv - og frem for alt tryg - atmosfære, hvor vi begge har plads til at lære af hinanden, begå fejl og tage en faglig diskussion op om emner, der kan bidrage til en læringen.