Hej og velkommen til min underviserprofil!
Lidt om mig:
Lige siden 0. klasse har jeg været en skoleglad dreng. Selvfølgelig ikke på alle tidspunkter, men at overkomme, hvad der virker som umulige problemer, giver en tilfreds følelse af selvforbedring. Jeg er særligt glad for dansk og engelsk, da jeg godt kan lide at skrive og analysere. Men kritisk tænkning og systemer kommer også meget nemt til mig!
Ud over skole styrketræner jeg, og jeg er for nylig startet til basketball. Ud over sport har jeg en kreativ side inden for tegning. Sidst, men ikke mindst, spiller jeg computer ligesom så mange andre unge fyre.
Erfaring/kvalifikationer:
Jeg har længe arbejdet med børn og unge som hjælpelærer. Jeg fik muligheden for at være hjælpelærer på min gamle folkeskole. Der hjalp jeg 1.-5. klasses elever i dansk og matematik, især med dem der havde det sværest.
Undervisning:
Jeg mener, at den bedste måde for alle mennesker at arbejde på, er i deres eget tempo. Det skal foregå i et miljø, og med mennesker, de stoler på/føler sig trygge ved.
Ud fra personlig erfaring har specielt børn brug for mennesker, de ser op til eller stoler på. I så fald, hvis man ikke kan lide eller ikke er enig med ens lærere, hvorfor ville man så lytte til dem. Derfor er det vigtigste at skabe en god forbindelse til måden de kan lære bedst. f.eks. Mange eksempler, mindre tale mere øvelse, sammenligninger med velkendte emner osv.
Derfor er et godt første indtryk noget af det vigtigste for det fremtidige samarbejde. Specielt at kende til de unges interesser, og relatere på et mere personligt plan, er noget jeg kan bringe til bordet. Dette inkluderer også børn med særlige behov, da jeg selv har Aspergers syndrom og har døjet med udfordringerne med det for et par år siden, men har lært at overkomme dem.
Håber at kunne skabe en god undervisning for jeres børn!