Hej, mit navn er Kirstine,
Jeg er en kunstnerisk person, som elsker at møde nye mennesker. Jeg er udavendt, smilende og imødekommende, hvilket gør at jeg føler mig godt tilpas med de fleste, også dem der er af en mere sky natur.
Jeg maler til dagligt og udfolder mig kreativt på mange sjove måder. Jeg tænker at bruge min kreativitet til at gøre lektier lidt sjovere og inspirere de unge, det kan både være gennem fagrelevante lege, eller andre sjove opgaver.
Vennerne bruger jeg også meget tid med, da jeg elsker at være sammen med andre, og snakke om alt mellem himmel og jord.
Jeg gik ud af Roskilde gymnasium i 2022, fra den internationale linje, med særlig fokus på det engelske sprog og samfundsfag. Derudover har jeg brugt 1 år i USA som udvekslingsstudent, hvor jeg fik lov at udforske og lære det engelske sprog rigtig godt at kende. Her havde jeg også ansvar for mine 4 skønne værtsbrødre på 7 og 11, som jeg både passede og hjalp med lektierne.
Jeg har altid elsket at lære fra mig, og nyder generelt at lære nye ting. Ydermere ønkser jeg også at skabe et behageligt og sjovt arbejdsmiljø for den studerende, sådan at vi begge går derfra glade og klar til nye udfordringer.
Hvis eleven har specifikke ønsker til undervisningen, vil jeg gøre mit bedste for at imødekomme dem.
Jeg glæder mig til at møde dig!