Hej og velkommen til min profil!
Jeg er generelt en meget glad person, der altid har været god til hurtigt at skabe gode relationer med folk — hvad enten det er klassekammerater eller venners venner. I relation til det har folk ofte fortalt mig, at de hurtigt føler sig trygge i mit selskab. På nuværende tidspunkt arbejder jeg på et lager efter fire måneders ferie, mens jeg venter på at starte på studie.
Når jeg ikke er på arbejde, er styrketræning en af mine helt store passioner, derudover gamer jeg en smule, spiller padel, går til skydning og intressere mig meget for biler.
Måden, jeg vil være en god underviser på, er ved at bruge de ting, der virkede for mig selv. For mig var det vigtigt at finde en balance mellem at blive udfordret og samtidig få hints fra underviseren. Et eksempel kunne være i matematik, hvor det fungerede godt for mig at bruge underviseren som en sparringspartner frem for en facitliste.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg ønsker at hjælpe elever, der har brug for faglig støtte.