Lidt om mig generelt:
Jeg hedder Trine og bor til dagligt i Østervrå med min kæreste og hund. Jeg har en STX og studerer på nuværende tidspunkt på læreruddannelsen i Hjørring, hvor jeg færdiggør 3. semester til sommer. Når jeg er færdiguddannet, vil jeg kunne undervise 0.-6. klassetrin i dansk, engelsk og billedkunst.
Som person er jeg meget stille, rolig og tålmodig. I min fritid kan jeg godt lide at sidde med små projekter som at strikke, hækle eller sy. Min største hobby er at læse alt lige fra kærlighedshistorier til krimier til børnebøger.
Mig som underviser:
Min personlighed afspejler sig også i, hvordan jeg er som underviser, da jeg er god til at skabe overblik og ro i en stresset og uoverskuelig situation. Det ser jeg som en støtte til en måske frustreret eller stresset elev, der har brug for en til at få sig på rette spor.
Jeg er altid meget bevidst omkring min formidling og bestræber mig på at gøre undervisningsstoffet forståeligt og tilgængeligt for en hvilken som helst elev, så han/hun ved, at jeg kun vil dem det bedste. På den måde prøver jeg at skabe en god relation!