Hej!
Jeg er glad for at kunne være her og tilbyde min hjælp.
Jeg er uddannet tolk og translatør i fransk fra Aarhus Universitet.
Lige nu arbejder jeg som Planner hos Bestseller, og det har jeg gjort de sidste 3 år.
Få år tilbage tog jeg et praktikforløb i Europa Parlamentet, hvor jeg sad som oversætter mellem engelsk, fransk og dansk.
Jeg har altid været glad for sprog og har undervist en del igennem min studietid - både i engelsk og fransk. Jeg elsker at lære samt at lære fra mig. Det at kunne undervise har altid motiveret mig meget, og det har fået mig til at rykke mine grænser og udfordre mig selv.
Mens jeg studerede, har jeg undervist nogle elever i primært engelsk, da de skulle til eksamen og havde brug for akut hjælp. Min måde at hjælpe elever på er at lære dem bedre at kende, finde ud af hvordan de bedst arbejder, og hvad der motiverer dem. På den måde kan jeg bedst tilrettelægge undervisningen. Jeg har også været en ret god læsepartner for mine studiekammerater på uni i fransk, da det er mit modersmål, så jeg blev ofte brugt som sparringspartner - også i undervisningen.
I Danmark har jeg boet i næsten 20 år, så jeg betragter efterhånden mig selv som værende dansk, men til dagligt taler jeg fransk med min familie, og jeg er ansvarlig for det franske marked på mit arbejde. Engelsk taler jeg meget i arbejdsmæssige sammenhænge og med mine nærmeste.
Jeg er meget nede på jorden og stille og rolig som person. Jeg kan godt lide at rejse, da jeg elsker at opleve verden og andre kulturer. I min fritid bruger jeg meget tid med familie og venner.
Jeg er lektiehjælper, fordi jeg gerne vil hjælpe andre, som har brug for lidt ekstra undervisning og har brug for at få gennemgået ting lidt mere. Det var noget, jeg til tider manglede, da jeg selv gik i skole.
Håber at kunne være med til at hjælpe en elev til at føle sig mere tryg i sprog.
Mvh
Grace