Hej! Jeg hedder Kirstine. Jeg går på STX på linjen Global Science, hvilket vil sige at jeg har Matematik A, Fysik A og Kemi B. Udover at fokusere på min skole, bruger jeg også tid på at træne og være sammen med mine venner. I mange år har jeg dyrket både dans og fodbold, og jeg finder stadig stor glæde ved at tale om sport.
Som lektiehjælper er jeg engageret og dedikeret til at hjælpe andre elever med at forstå og få overskud i forskellige fag. Jeg har stor interesse inden for science fag så jeg har en solid viden inden for naturvidenskabelige emner og kan tilbyde støtte i fag som matematik, fysik/kemi og derudover også dansk. Jeg er tålmodig, god til at forklare komplekse emner på en simpel måde og brænder for at se andre elever lykkes.
Jeg glæder mig til at arbejde sammen med dig og hjælpe dig med at nå dine mål!