Jeg hedder Morten, og jeg er i gang med at tage en HF som enkeltfag. For 5 år siden fik jeg en alvorlig hjernerystelse, der gjorde, at jeg var sengeliggende i 2 år og kun langsomt kunne vende tilbage til livet igen efter. På min vej tilbage har jeg lært en masse om mig selv og jeg har bl.a. fundet ud af, at jeg er virkelig glad for at hjælpe andre, og at skolearbejde slet ikke behøver at være så hårdt, hvis man bare har den rigtige indstilling og får den rigtige hjælp. Derfor er jeg som lektiehjælper opsat på at hjælpe elever med at finde ud af, hvordan de lærer bedst og hjælpe dem på vej til at forstå sammenhængene i faget, der kan være så svære at fange. Men når man har fået "aha-oplevelsen", føles det hele meget mere overskueligt.
I forbindelse med min hjernerystelse har jeg selv oplevet meget modgang. Især har det været svært at følge med i skolen, men jeg er kommet igennem udfordringerne og håber at kunne hjælpe andre igennem med deres udfordringer.
Som person er jeg meget rolig og tålmodig, og jeg tager mig altid god tid til at lære folk at kende, så der er en god, gensidig forståelse. Jeg har været en del af et sportsmiljø, så længe jeg kan huske, og jeg nyder at følge med i diverse sportsgrene, især cykling, fordi sport giver et godt sammenhold og fælleskab, som er noget, jeg sætter stor pris på, og de værdier tager jeg med mig som lektiehjælper.