Hej!
Jeg hedder Jonatan og underviser i flere fag gennem GoTutor. Jeg er netop færdig med gymnasiet, og nu ser jeg frem til at skulle lære fra mig.
Som person er jeg åben og tålmodig, og jeg er glad for mennesker og læring. Når jeg ikke underviser, er jeg blandt andet optaget af mine fritidsinteresser som natur, dyr, musik og læsning.
Som underviser vil jeg altid forsøge at forstå dit udgangspunkt for læring. Hvor er du fagligt nu? Hvor skal du hen, og hvordan skal vi nå derhen? Som elever er vi alle vidt forskellige, og som underviser er det mit ansvar at formidle, så netop du forstår og lærer.
Jeg glæder mig til at møde og undervise dig!