Hej, mit navn er Lea!
Til hverdag læser jeg Samfundsfag (Statskundskab) på Aarhus Universitet.
I min fritid bruger jeg meget tid på mit studie og det sociale liv, der er på fakultetet. Jeg elsker at være sammen med mine venner og veninder, og inviterer dem tit på aftensmad, da jeg godt kan lide at lave mad.
Jeg kan godt lide tøj og mode, og hjælper gerne mine tre lillesøstre og min lillebror med at finde fede outfits til diverse fester.
Jeg elsker også at lytte til podcasts, lydbøger og musik!
Jeg er tutor, da jeg finder det givende at lære fra mig. Jeg ønsker at skabe en tryg ramme for undervisningen, hvor der er plads til fejl. Jeg ønsker at have en god relation med mine elever, da dette er enormt vigtigt for indlæringen. Der skal være en klar gensidig respekt, for uden det, kan et samarbejde ikke fungere.
Derudover er jeg glad for humor, og inkorporerer det gerne i undervisningen, hvis det er til gavn. Læring skal være sjovt!
Jeg glæder mig til at møde dig!