Hej og velkommen til min profil!
Jeg hedder Jonas, bor i Tilst og jeg bruger min hverdag på at læse Kemi på Aarhus Universitet, hvor jeg er på mit 3. semester. Jeg læser Kemi fordi jeg synes det er mega fascinerende og mit mål er at hjælpe med at løse FN's verdensmål om bæredygtighed. Jeg blev inspireret til at læse kemi af min kemilærer da jeg gik på gymnasiet.
Jeg er først og fremmest en nørd, og jeg elsker at dele den del af mig selv med andre. Om det er tegneserier, bøger og videospil, kvantemekanik, eller hvad jeg har lavet i laboratoriet på mit studie. Jeg sætter altid pris på en nørdet samtale om den er faglig eller bare ren interesse.
Jeg har selv prøvet at skulle indhente noget i løbet af gymnasiet, og er derfor inspireret til at hjælpe folk der føler sig i samme situation, for man kan sagtens. På mit studie er jeg altid glad for at forklare ting for mine medstuderende, især til vores teoretiske øvelser hvor vi er oppe ved tavlen og lærer af hinanden.