Jeg hedder Freja, jeg går på Aarhus Business College. I min fritid dyrker jeg meget sport, da jeg spiller håndbold på eliteplan. Jeg er en udadvendt og glad pige, som elsker at lære fra mig. Jeg elsker at være sammen med mine venner og min familie, da jeg er et socialt menneske.
I skolen er jeg aktiv i timerne og laver altid mine ting til tiden. Jeg har altid haft nemt ved skolearbejde, da jeg er lærenem og har en god hukommelse. Når jeg afleverer en aflevering, er den altid gennemarbejdet, da jeg altid gør mit bedste og gerne vil have en reel feedback.
Jeg har altid færdiggjort mine opgaver forholdsvis hurtigt og er derfor tit efterfølgende blevet bedt om at hjælpe og forklare det til mine klasse kammerater og venner. Det har jeg fundet spændende, og det er derfor jeg er blevet tutor.
Som underviser forventer jeg at være energisk, forstående og god til at forklare på flere måder. Jeg er en kreativ sjæl, så jeg vil være god til at tænke ud af boksen ift. opgaver og lektier.
Jeg ser frem til at få lov at hjælpe dig / dit barn med skolen – det vil I ikke fortryde!