Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Kasper og jeg er en glad og tålmodig person. Jeg har en bachelor og snart kandidat fra DTU med fokus på matematik og en del programmering. Jeg har undervist meget før, både som ansat tutor, privat underviser for bekendte og som teaching assistent i kurser på DTU. Jeg har desuden i de seneste 10 år arbejdet som frivillig hver sommer i en sejlklub, hvor jeg har undervist både børn og voksne i jolle sejlads.
Jeg er god til formidling og til at finde alternative måder at forklare et emne, som eleven ikke forstår. Med mine tidligere elever har jeg haft god succes med at skabe en motivation og vilje for at lære, som oftest er det der har fået dem bagud i første omgang.
I min egen fritid spiller jeg padel tennis og sejler om sommeren i min catamaran og laser jolle. Derudover spiller jeg computer og brætspil.