Hej!
Mit navn er Jakob, og jeg er en udadvendt og nysgerrig person, der elsker sport, computerspil, bøger – og generelt alt, man kan nørde med. Jeg elsker at være social, og jeg møder næsten aldrig mennesker, som jeg ikke bryder mig om.
Til daglig læser jeg kandidat i psykologi på Aarhus Universitet, hvor jeg med stor interesse fordyber mig i børns og unges udvikling, deres læring og de udfordringer, de kan møde undervejs – både de mere almindelige og de sværere. Derudover har jeg i en længere periode arbejdet som lærervikar, og selvfølgeligt som lektiehjælper.
Jeg kommer fra en lang generation af skolelærere, og det er måske derfor jeg finder børn og unges faglige udvikling så oprigtigt spændende - jeg kan i hvert fald ikke helt lægge det fra mig. Mit arbejde her hos GoTutor er for mig et sundt afbræk fra hverdagen - en mulighed for at få stillet mit behov for at undervise.
Jeg er i skrivende stund 27 år gammel, og det er derfor et stykke tid siden, jeg selv gik i gymnasiet – noget jeg er meget opmærksom på. Jeg sørger løbende for at opdatere min faglighed og vurderer nøje, hvilke områder jeg er egnet til at undervise i. Mine stærkeste kompetencer er med tiden blevet at strukturer en opgave, og at lægge en arbejdsplan. Jeg kan stå inde for min faglighed, men er særligt egnet til større projekter, hvor overblikket er centralt.
Jeg håber at du vil overveje mig som din fremtidige sparringspartner, og ser frem til en produktivt og lærerigt samarbejde.
//