Som underviser er jeg velforberedt, tålmodig og omsorgsfuld. Jeg kan godt lide at inddrage eksempler fra hverdagen, eller gøre tingene så konkrete som muligt. God undervisning tager den enkelte i fokus og ser på hvordan de lærer bedst i trygge rammer. Det første jeg vil spørge om er derfor, hvordan du lærer bedst, hvad du godt kunne tænke dig at blive bedre til og så prøve at hjælpe dig derfra.
Når jeg møder dig, vil jeg gerne vide hvad du er for en person. Både så jeg kan få et indtryk af dit ambitionsniveau og så du føler dig tryg i at få lektiehjælp. Min fornemmeste opgave er, at du lærer mest muligt og føler dig godt tilpas i det.
Som person er jeg stille og rolig, altid glad og aktiv. I min fritid roder jeg med elektronik, træner eller hygger med vennerne fra kollegiet.
Jeg har valgt at blive tutor fordi jeg synes det giver meget at lære fra sig. Det at kunne hjælpe en lille smule, så den studerende synes de bliver bedre for hver gang, giver også mig rigtig meget. Det har jeg selv oplevet gennem min egen gymnasietid, hvor jeg tit gav en hånd med lektier og på den måde selv blev bedre.
Jeg glæder mig, til at møde min næste GoTutor elev!