Hej og velkommen til min profil!
Mit navn er Ava og jeg har netop afsluttet en STX-uddannelse med matematik og biologi på A-niveau. Derudover er jeg blevet optaget på medicinstudiet på Københavns Universitet, og jeg håber nu at kunne bruge min faglige viden til at hjælpe andre med at blive mere sikre i deres fag.
Jeg har en bred faglig forståelse og et stærkt fundament i mange forskellige fag. Derfor kan jeg undervise i flere fag og generelt tilpasse undervisningen til den enkelte elevs behov og læringsstil.
Jeg lægger vægt på at skabe en tryg og motiverende undervisning, hvor der er plads til spørgsmål, og hvor den enkelte elev føler sig mødt i sit eget tempo. Jeg ved, at alle lærer forskelligt, og jeg gør mig umage for at forklare stoffet på en måde, der giver mening og skaber forståelse; ikke kun for at klare den næste aflevering eller eksamen, men også for at opbygge et solidt fagligt fundament.
Jeg glæder mig til at hjælpe dig med at nå dine faglige mål og gøre læring både overskuelig og motiverende.