Hej
Jeg er en frisk ung jyde i København, der studerer historie på KU. Jeg har altid brændt for at undervise og formidle, specielt inden for historie, men også inden for andre fag som samfundsfag og geografi. Denne lyst til at underviste ligger også til min familie, hvor størstedelen er lærere på den ene eller anden måde. Mange af mine venner har kaldt mig en god formidler.
Udover historie har jeg en stor interesse for musik, film, podcast og computerspil. Jeg bruger også megen tid i den gastronomiske verden og bruger gerne lang tid i køkkenet.
Efter gymnasiet arbejdede jeg i et økologisk landbrug for at anskaffe midler til en jordomrejse. Da jeg kom hjem fra min rejse, arbejdede jeg igen i landbruget og for Ringkøbing-Skjern Museum. Samtidig læste jeg tysk og samfundsfag op i Aarhus, så jeg kunne komme ind på historie på KU. Lige nu er jeg i gang med mit 4. semester på min bachelor.
Jeg synes, det er vigtigt at danne børn og unge, så de har en klar forståelse af, hvordan verden fungerer, og hvorfor den er, som den er. Jeg vil gerne gøre min del for at sikre deres fremtid. Til dette er det også vigtigt for mig at få elevens input i forhold til, hvad vedkommende synes er interessant, og hvad han/hun har svært ved.