Velkommen til min underviserprofil!
Min uddannelse som lærer er fra Nr. Nissum Seminarium med linjefagene tysk og idræt samt speciale C.
Jeg har en bred erfaring som underviser og været ansat både i indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Herudover har jeg arbejdet på privatskole.
I mine ansættelser har hovedvægten været på tysk, dansk, specialundervisning og idræt. Ansættelserne har været suppleret med billedkunst, N/T, historie, geografi, biologi, samfundsfag, støttelærerfunktioner, bibliotekar, IT m.m.
Jeg bruger gerne videoer, YouTube, internettet til at motiverer elever til at ønske at få lært tysk. Er det muligt at komme i kontakt med tyskere over nettet er det også en stor motivationsfaktor.
Jeg møder dig der, hvor du er fagligt. Undervisningsdifferentiering og klare og opnåelige mål er en del af min undervisning.
Min baggrund for at undervise i tysk er ud over linjefaget tysk og mange års undervisningserfaring:
Jeg har boet og arbejdet i Tyskland, som au pair pige og medhjælper i en dyrlægepraksis, da jeg var 19-20 år. Det var i Freiburg, hvor jeg også spillede håndbold.
Souschef ved Dansk-Tysk Akademi i Hamborg, da jeg var 30+. Her havde vi udveksling og samarbejde med Danmark, Norge og Sverige indenfor det kulturelle, sociale og undervisningsmæssige område.
Jeg har undervist i erhvervstysk på Messecenter Herning og i aftenskoleregi for selvstændige juletræsproducenter.
Jeg har hjulpet med at forberede elever i tysk til HF- og studentereksamen.
Jeg har rejst meget og besøgt mange lande med templer, i tropperne og opholdt mig i længere perioder i Egypten, Thailand og Indien.
Jeg har kørt New Zealand rundt i en måned og besøgt Australien, Peru, Florida, Hawaii, Californien og været i de fleste lande i Europa.
Jeg har arbejdet i England, Norge, Tyskland og Danmark.
Håndbold har haft min store interesse. Jeg har spillet i 19 år og været aktiv i foreningsidræt.
Boldspil, yoga, svømning, badminton og det at være aktiv i naturen optager mig stadig.
Jeg hører gerne jazz, ser film på Netflix og læser bøger.
Jeg er nysgerrig på mange ting og tager gerne nye udfordringer op.
Det sidste er, at jeg har fået mig et glasværksted i mit Atelier Speaking Colours. Jeg maler med akryl og bivoks, trykker med planter og laver grafik med linoleumstryk. Jeg ser mig selv som multikunstner.
Jeg er lektiehjælper for børn og unge, da de har brug for hjælp til at trives bedre og få større viden og indsigt i fagene.
Jeg er uddannet i 1983 og vil gerne gøre en forskel.