Mit navn er Thomas, og jeg elsker at undervise og være kreativ. Jeg blev færdiguddannet cand.mag. i 2025 i Dansk og Mediefag på Københavns Universitet med fokus på en undervisningsrettet profil. Jeg har opbygget en bred faglighed med kompetencer inden for formidling, tekstskrivning samt praktisk erfaring med undervisning af gymnasieklasser - dels i foråret 2023 som del af studiet samt her i foråret 2026, hvor jeg bistod en lærer på Herlev Gymnasium med at undervise flere klasser. Jeg har desuden erfaring med arbejde inden for daginstitutionsområdet.
Jeg har været lektiehjælper hos GoTutor siden marts 2024, og jeg brænder for at arbejde med børn og unge og lære fra mig. Jeg sætter en ære i at skabe en god relation ved at være en nærværende sparringspartner der kan udvise omsorg og engagere eleven i at tænke og udfolde sig kreativt. Som tutor har jeg undervist elever i alle aldre og haft forløb med elever med vidt forskellig baggrund og udfordringer: Elever med manglende faglig selvtillid, elever med dansk som andetsprog, elever med diagnoser og særlige behov og ikke mindst elever med ordblindhed, hvor jeg via GoTutors kurser blev certificeret ordblindetutor i 2024.
Jeg er vokset op i et musikalsk hjem og lytter til alverdens genrer. Det samme gør sig gældende i min filmsmag, hvor jeg nyder at være nysgerrig og lade mig opsluge af den gode fortælling. Min store passion har altid været selv at skrive og fremføre tekster - foruden mit studievalg har jeg i min fritid selv skrevet historier og raptekster. Jeg sætter pris på fordybelse og nyder længere gå- og cykelture samt at koble af enten i eget selskab eller med familie og gode venner.