Hej
Jeg hedder Sahair og vil beskrive mig selv som en meget positiv og empatisk person. Jeg elsker at hjælpe folk omkring mig, om det skulle være venner, familie eller fremmede. Man kan altid stole på mig 100 %, og jeg vil altid være der for en. Jeg er også meget imødekommende og altid åben for nye udfordringer.
I min fritid lytter jeg meget til musik og ser serier. Jeg bruger også meget af min tid på dans og gaming.
Jeg er på mit 3. år som lærerstuderende og har været i praktik i en 4.-klasse og i en 7.- og 8.-klasse. Som underviser er jeg meget hjælpsom, jeg kan godt lide at fokusere på den elev, der har brug for hjælp, og sørge for, at eleven forstår, hvad vedkommende havde svært ved.
Jeg elsker at have en god balance mellem, at man har det sjovt i undervisningen, og der er plads til lidt snak, og at der er fokus på det arbejde, min elev skal igennem.
Jeg er lektiehjælper, fordi jeg elsker at hjælpe folk omkring mig og se, hvor glade de bliver. Desuden giver det mig mere erfaring med at undervise, og jeg elsker selv at lære nye ting.
Jeg er også interesseret i, hvad eleven selv har at sige, og mit mål er også at sikre, at eleven forbliver begejstret for at lære og opfange nye ting.