Hej og velkommen til min profil!
Mit navn er Nicoline og til daglig er jeg i gang med en STX-uddannelse på Viborg Katedralskole, hvor jeg har studieretningen bioteknologi. Jeg elsker at lære fra mig, jeg har god tålmodighed og altid et smil på læben.
Jeg har ADHD, hvilket giver mig en forståelse for andre med samme udfordringer. Jeg ved, hvor frustrerende og svært det kan være at skulle sidde stille og lave lektier.
Jeg er også ordblind og har fået hjælp siden de små klasser i folkeskolen til at bruge blandt andet InterWord og Nota. Jeg ved derfor, hvordan man bruger dem og har erfaring inden for det. Jeg har også erfaring og forståelse for, hvor svært det kan være at læse, forstå, formulere et svar og skrive svar på opgaver.
Jeg er hestepige og har redet det meste af mit liv på Viborg rideklub og var på ridelinjen på efterskole. Jeg har været hjælper på både rideskolen og efterskole, hvor jeg har hjulpet børn og begyndere med at lære at ride. Det har styrket min evne til at lære fra mig.
Jeg ønsker at hjælpe elever med en til en undervisning og være med til at give mere selvtillid i deres fag og gøre lektier mindre frustrerende og måske endda lidt sjovere. Hvis det bliver nødvendigt, tager vi et skridt tilbage og arbejder i det tempo, som den enkelte har brug for.