Hej og velkommen til min profil!
Mit navn er Cecilie og jeg er en meget omsorgsfuld, forstående og engagerende person. Jeg lægger stor vægt på, at man som elev føler sig tryg og har lyst til at lære. Jeg tror på, at alle lærer forskelligt, og derfor forsøger jeg altid at tilpasse min måde at forklare ting på til den enkelte elev.
Som lektiehjælper vil jeg gerne skabe et trygt og positivt rum, hvor det er helt okay at stille spørgsmål, lave fejl og prøve igen. Jeg er tålmodig og giver mig gerne god tid til at forklare noget på flere forskellige måder, indtil det giver mening. For mig handler lektiehjælp ikke kun om at komme igennem lektierne, men også om at styrke elevens selvtillid og motivation.
I min fritid elsker jeg musik og bruger meget af min tid på at synge og spille guitar. Jeg spiller blandt andet i band sammen med min kæreste og vores venner, hvilket er en stor passion for mig.
Derudover holder jeg også rigtig meget af, at tegne og male.
Jeg glæder mig rigtig meget til at møde mine kommende elever og hjælpe dem med at opdage, at det, der måske virker svært i starten, faktisk godt kan blive sjovt og overskueligt.