Jeg er en engageret og positiv pige, der glæder sig til at komme ud i arbejdslivet og glæder sig til at være jeres underviser!
I fremtiden har jeg ambitioner om at blive lærer og har også noget erfaring fra frivilligt arbejde på sommerferiecamps for unge. Derfor har jeg evnen til at løse mulige konflikter, gode samarbejdsevner samt en selvstændighed, der udfolder sig i form af evnen til at tage initiativ og have overblik. Udfordringer kaster jeg mig gladeligt over med et smil på læben.
I min fritid spiller jeg musik, både guitar og klaver. Desuden har jeg gået på Dansk Talentakademi Forfatterlinjen i to år til sommer og nyder at skrive og finde på fortællinger på alle måder, blandt andet gennem teater, som jeg studerede i England. Jeg nyder også at spille brætspil, læse og være aktiv i form af at løbe.
Jeg vil skabe god undervisning igennem klar kommunikation med både den unge og forældrene samt udnytte min fleksible tilgang til at skabe en undervisning, der passer til den enkelte unge. Jeg tror på, at alle lærer på forskellige måder og i forskelligt tempo, og mit ønske er at give en så behagelig og lærerig oplevelse som muligt, der motiverer eleven til at have selvtillid og skubbe sig selv fagligt.