Hej
Mit navn er Maja, og jeg går på Svendborg Gymnasium i 3.g. Der har jeg studieretningen samfundsfag A og matematik A. Derudover har jeg både naturfag og humanistiske fag på C- og B-niveau.
Når jeg ikke bruger min tid på lektier, bruger jeg tid sammen med mine venner eller min familie. Derudover træner jeg i fitness, da jeg godt kan lide at komme ud og bevæge mig og bruge min krop.
Det, der er vigtigt for mig, når jeg underviser, er, at eleven føler sig tryg i mit selskab. For at sikre læring skal man også sikre tryghed, hvilket jeg har fokus på fra start af.
Derudover er det vigtigt for mig, at det er eleven og dennes behov, der er i fokus. Jeg ved, at folkeskolens måde at undervise på ikke rammer alle elever lige godt, da nogle har behov for alternative måder at lære tingene på. Det kan eksempelvis være, at man skal gå den mere kreative vej eller skal op og bruge kroppen, hvilket jeg er parat til at give et forsøg.
Et godt samarbejde mellem forældre, eleven og mig er vigtigt for mig, så vi sammen kan finde den bedste måde at nå de mål, vi sætter os.
Jeg ser frem til at møde jer og tilbyde jer min hjælp.
Med venlig hilsen Maja