Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Klaus, og jeg er imødekommende, høflig og tålmodig. I min dagligdag bruger jeg størstedelen af min tid på min uddannelse, og derudover beskæftiger jeg mig også med at spille computer, da det er en af mine hobbyer. Jeg elsker at læse, og læser primært akademiske artikler, skønlitteratur og historiske emner.
Jeg har altid elsket at lære nye ting, og jeg elsker at lære fra mig. Personligt er jeg stærkt overbevist om, at alle kan lære, og alle bør have muligheden for at fordybe sig i emner, som de mener er mest interessante. Jeg forstår værdien i en god underviser, og har selv været i en position hvor en god underviser gjorde en stor forskel.
Jeg glæder mig til at møde dig!