Hej, jeg hedder Anna, og jeg glæder mig til at være din nye lektiehjælper!
Jeg bor i København og læser Biologi på Københavns Universitet, men er faktisk født og opvokset i Barcelona med en italiensk far og en dansk mor. Jeg taler og skriver derfor flydende spansk og italiensk.
Jeg har været igennem det italienske, spanske, amerikanske og danske undervisningssystem, hvor jeg har opnået en bred vifte af kompetencer. Min erfaring giver mig mulighed for at tilpasse mig den indlæringsmetode, der bedst kan hjælpe mine elever med at nå deres mål.
Jeg er et åbent og socialt menneske. I min fritid er jeg glad for at spille og høre musik, strikke og gå ture i det ikke altid imødekommende danske vejr. Selvom sprog og kultur fylder meget i mit liv, er jeg også meget interesseret i matematik og naturvidenskabelige fag, som jeg havde på A-niveau i gymnasiet.
Jeg glæder mig til at møde dig og komme i gang!