Jeg hedder Louise, og jeg har lige nu sabbatår efter min hhx.
I min fritid snakker jeg tit med mine venner online på platformen Discord.
Jeg har tålmodighed med læring, og jeg tilpasser min undervisning efter dit niveau. Jeg vil prøve på forskellige måder at lære dig fx matematik, hvis du ikke forstår det på den første måde.
Jeg har valgt at blive lektiehjælper ved GoTutor, da jeg i folkeskolen hjalp de andre i klassen med fagene, de havde svært ved, så det falder mig naturligt. Jeg tror også på, at jeg selv lærer noget ved at undervise andre. Desuden har især min matematiklærer i folkeskolen motiveret mig til at hjælpe andre fagligt.
Især matematik har altid interesseret mig meget, fordi det er løsningsorienteret med ét svar, som man skal prøve at komme frem til. Jeg kan dividere på forskellige måder, og jeg har lært en nemmere måde at løse ligninger, hvis det er det, der driller.
Tysk, og især grammatikken i tysk, er jeg god til. Det handler meget om sætningsanalyse, og det har jeg helt styr på og er klar til at lære fra mig. På det punkt har jeg mulighed for at hjælpe i dansk og engelsk, men det er mest indenfor grammatik (komma, sætningsanalyse og ordklasser). I dansk kan jeg også hjælpe med analyse.