Hej, og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Beate, og jeg ved hvor besværligt det kan være at læse lektier, da jeg selv i en tidlig alder fandt ud af, at jeg er ordblind. Jeg elsker at lære nyt og at lære fra mig. Jeg holder også meget af at hjælpe andre, som har brug for hjælp. Jeg bruger en stor del af min fritid med familie eller venner ved siden af min skolegang. Jeg er lige nu i gang med en STX-uddannelse.
Det vigtigste for mig er, at man som elev kan føle sig tryg og inspireret til at stille spørgsmål i undervisningen. Det er ok at være frustreret og blive vred på det hele; det betyder ofte, at man er på vej i den rigtige retning. Som underviser er jeg engageret i, at dit barn opnår deres mål og ønsker omkring læring, og jeg gør mit bedste for at tilpasse min undervisning til den enkelte elevs behov, så undervisningen bliver så effektiv og motiverende som muligt.
Jeg ved om nogen, hvor svært det er, når man ikke kan komme i gang. Jeg har knækket koden og er blevet rigtigt glad for at lære og ikke mindst at læse, og jeg finder en kæmpe støtte i at bruge mine hjælpemidler rigtigt. Jeg kender således også AppWriter og Nota, hvis dit barn har behov for hjælp til at mestre disse redskaber.
Jeg har valgt GoTutor, da jeg er blevet anbefalet af lærere og forældre til at hjælpe andre med at komme i gang. Jeg har tidligere hjulpet en dreng i flere fag, og jeg synes, at GoTutor er den rette platform for lektiehjælp.