Velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Claudia og til dagligt studerer jeg Event Management og Økonomi på Zealand - Sjællands Erhversakademi i Roskilde. Jeg kan rigtig godt lide at tilbringe tid med min familie og mine venner til dagligt, enten igennem sport eller en god middag. Jeg elsker at læse bøger og få god ny viden igennem der.
Jeg er meget udadvendt og kan godt lide at tage imod nye udfordringer. Dette gør at jeg har stor mulighed for at holde et åbent sind og en kreativ tilgang til mange ting i livet.
Jeg vil som underviser være interesseret i eleven og sørge for, at den hjælp jeg giver, får dem til selv at lære fra det vi sidder og arbejder med. Jeg synes det er utroligt vigtigt at de selv får gjort tingene, og derfor er det vigtigt med variation i forklaringer, hvis der skulle være noget de ikke forstår. Jeg synes også det er vigtigt at danne en relation til eleven, sådan at de har lyst til at skulle til lektiehjælp, frem for ikke at gide. Det gør dem også mere modtagelige overfor ny læring. Det er vigtigt at være motiverende, støttende og positiv overfor eleven, selv i de svære opgaver.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, for at hjælpe de børn og unge der har brug for det, så de kan nå deres fulde potentiale. Jeg har altid været priviligeret ved at have forældre, der kunne hjælpe og havde tiden til det, men jeg ved også godt at ikke alle har samme muligheder. Derfor vil jeg meget gerne tilbyde min hjælp til dem der har brug for det. Det vil for mig også være en læringsprocess.
Jeg glæder mig til at møde dig!