Halløjsa og velkommen til min underviserprofil
Jeg hedder Ria og efter at jeg startede på gymnasium gik det op for mig, at folkeskole ikke er så kompleks, men det bare handler om at få ting forklaret ordentligt, og på den måde man lærer bedst. Da jeg gik i folkeskole, kunne jeg selv føle mig frustreret, hvis jeg ikke forstod noget – og det var først senere, jeg fandt ud af, at det ikke var mig, der var noget galt med. Det var bare ikke blevet forklaret på den rigtige måde. Den erfaring har gjort mig super motiveret for at hjælpe andre folkeskole elever, fordi det virkelig bygger et godt fundament i videregående uddannelser.
Som underviser er jeg meget tålmodig og virkelig god til at lytte. Jeg lægger stor vægt på at forstå, hvordan dit barn lærer bedst – om det er med tegninger, eksempler fra hverdagen eller noget helt tredje. Jeg tror på, at alle kan lære, når man bliver mødt med forståelse og får lov til at stille spørgsmål uden at føle sig dum.
Jeg foretrækker primært at undervise i Engelsk, Dansk, Biologi, Fysik/Kemi og er også åben for at undervise i Matematik, da det er de fag jeg har mest kendskab til.
I forhold til hvem jeg er, så går jeg på Sukkertoppen Gymnasium (HTX). Udover skolen bruger jeg min tid på at være sammen med mine venner, familie og være kreativ. Jeg valgte at blive tutor, fordi jeg godt kan lide at hjælpe andre med at forstå tingene på deres egen måde – og fordi jeg selv har oplevet, hvor meget det betyder at få den rette støtte i skolen.
Jeg ser frem til at undervise jeres barn, og gøre mit bedste på at løfte dem og booste deres selvtillid ☀️