Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Mathilde, og jeg er i øjeblikket i gang med en STX-uddannelse på Roskilde gymnasium. På uddannelsen har jeg matematik-fysik linjen, men jeg er også skarp til dansk og engelsk!
Jeg har altid været meget nysgerrig, og jeg kan rigtig godt lide at lære nye ting. I min fritid kan jeg godt lide at sidde med en god bog og derudover er jeg spejder, hvilket jeg har været i 10 år. Igennem mit arbejde som spejder har jeg lært rigtig mange ting om mig selv.
Udover at jeg selv er spejder er jeg også leder for 7-10 årige en gang om ugen. Dette har lært mig meget omkring hvordan man kan gøre læring både sjovt og motiverende.
Jeg synes at noget af det vigtigste når man skal undervise, er at man gør læringen sjov og blandet. Altså at man ikke hver gang sidder og kigger i en bog, men også laver for eksempel spil og lege.
Jeg har altid godt kunne lide at lære fra mig, og vil gerne blive endnu bedre til det. Ydermere vil jeg gerne hjælpe børn til at få en nemmere skolegang. For i og med at det faglige bliver mere overskueligt, bliver der mere plads til det sociale, hvilket jeg synes er en vigtig del af at være barn.
Jeg glæder mig meget til at møde dig!