Hejsa, mit navn er Olivia (26). Jeg har en bachelor i psykologi og en anden bachelor i engelsk (sprogpsykologi er jo for fedt). I 2015 tog jeg et udvekslingsophold i England og har siden da snakket mindst lige så meget engelsk som dansk i min fritid. I min fritid elsker jeg at træne og game. Jeg er også studiementor for uni-studerende, arbejder i vuggestue og starter kandidaten i psykologi til efterårssemesteret.
Både i gymnasiet og nu her på uni har jeg været god til at strukturere og tidsplanlægge, samt lave delmål for afleveringer, så det vil jeg med glæde hjælpe dig med at få styr på også. For mig er grammatik et hyggeligt puslespil at få til at gå op (altså siden uni, tvivler på at nogen er fan i gymnasiet😉).
Som underviser går jeg op i, at det er op til eleven at beslutte, hvad de vil have ud af undervisningen: vil eleven fx. blot bestå, have 12 skriftligt eller blive bedre til engelsk udtale). Jeg forstår, at det er forskelligt om eleven lærer bedst ved kreativ udfoldelse, huskelege, hæfteøvelser eller tavleundervisning (osv.), så det må du meget gerne være med til at beslutte.
Jeg er lidt af en hype-woman, der gerne vil løfte dig op og give dig selvsikkerhed, men skal nok komme med konstruktiv kritik i det omfang det kan fremme din udvikling.
☀️☀️☀️