Hvis jeg skal præsentere mig selv, er jeg en ung mand, der er i gang med professionsbacheloruddannelsen til tandplejer på Københavns Universitet. Frivilligt underviser jeg i en kulturforening, hvor jeg hjælper med hjemmelektier, fremmedsprog og underviser i oldtidsarabisk på skriftligt niveau for børn i alderen 3-18 år. Her har jeg lært mange gode elementer, hvad angår undervisning af børn og unge. Det frivillige arbejde har givet – og giver stadig – en kæmpestor erfaring indenfor området.
Sundhed er noget, jeg vægter meget højt. Jeg træner, og jeg drikker og ryger ikke. Mit største ønske er at lære og give det, jeg har lært, videre til mennesker, der kan få gavn af den viden, jeg har.
God undervisning starter med en god underviser. Jeg har arbejdet rigtig meget med læringsmetoder gennem den tid, jeg har undervist i kulturforeningen. Desuden får jeg undervisning i pædagogik, psykologi og folkesundhedsvidenskab gennem mit studie, som også styrker mine strategier til at videregive optimal læring til andre mennesker.
Jeg har tidligere været Covid-19-poder og ansat hos Falck i 1 år. Jeg er lektiehjælper hos GoTutor, da jeg søger nye veje, som skal give mig erfaring til gavn for min fremtid.