En af grundene til, at jeg er tutor er, at jeg nyder at hjælpe andre. Jeg har altid hjulpet andre studerende, da jeg altid har været lidt foran de andre fagligt.
I nogle timer har jeg også ageret som "rigtig lærer", hvor jeg har stået ved tavlen og undervist i materiale, som jeg selv havde forberedt. Jeg er altså både vant til at hjælpe andre med skolerelaterede opgaver, og jeg er også glad for det.
Førhen har jeg også arbejdet som svømmetræner for mindre børn samt servicemedarbejder i Føtex.
Jeg har altid fået topkarakterer i alle fag. Mit gennemsnit i standpunktskaraktererne lå på 11.9, og det lå på 11.4 på mit afgangsbevis fra folkeskolen.
I min fritid elsker jeg at være sammen med venner. Det gør vi både hjemme hos hinanden, men vi går også til fodbold sammen, hvilket jeg elsker. Jeg er også meget glad for at høre musik og spille computer i weekenderne.