Jeg er en glad og udadvendt person, der brænder for at lære fra sig og nyder at hjælpe andre med det, de finder svært eller kedeligt – så de kan finde en glæde i selv udfordrende emner.
Jeg studerer Historie på AAU og bruger meget tid på at uddybe min viden mht. diverse emner, både historisk og indenfor andre områder som f.eks. sprog.
Jeg havde allerede lidt erfaring fra i gymnasiet at have hjulpet mine venners yngre søskende med blandt andet at forberede sig til eksamen og at komme igennem svære lektier, og har siden da fået videre erfaring gennem mit arbejde hos GoTutor!
Min tilgang til undervisning er, at man bør fokusere på at møde eleven på dennes niveau. Det handler om samarbejde og om at gøre læring til en positiv oplevelse frem for at gennemgå noget på en kedelig og grå måde. Det skal være sjovt at lære!
Som sagt brænder jeg for at lære fra mig, og jeg drømmer om at blive gymnasielærer, når jeg på et tidspunkt er færdig med min uddannelse. Derfor vil jeg meget gerne bruge tiden på at være lektiehjælper for at forbedre mine evner inden for faglig formidling, samtidig med at jeg hjælper og støtter elever, der finder de fag, jeg kan hjælpe med, udfordrende.