Hej og velkommen til min profil!
Jeg hedder Gabriel og i øjeblikket holder jeg et sabbatår efter at have afsluttet en STX-uddannelse. I min fritid spiller jeg fodbold og hygger med mine venner.
Jeg har længe været meget glad for matematik, og jeg drømmer om en dag at blive professor/forsker i faget. Jeg har altid haft stor glæde af at hjælpe mine venner og klassekammerater i matematik, og derfor ønsker jeg at fortsætte med at bruge min viden til at hjælpe andre. Alle lærer forskelligt, og derfor mener jeg, at man bør gribe undervisningen an, afhængigt af eleven. Her mener jeg, at jeg kan hjælpe!
Jeg glæder mig til at møde min kommende elev!