Hej.
Mit navn er Isabella.
Jeg har en studentereksamen fra HF og har læst psykologi, filosofi og erhvervsøkonomi som tilvalgsfag og så er jeg uddannet konsulent i procesernæring, med en overbygning i børn og overvægt.
Jeg har læst 3 år på pædagogseminariet og 2,5 år på lærerseminariet, hvor jeg har læst: dansk, historie og naturfag. Jeg har i en årrække arbejdet med børn, unge, voksne og ældre.
Jeg har erfaring på specialområdet med udviklingshæmmet, verbal dyspraksi,
senhjerneskadet og unge med psykiske udfordringer.
I dag arbejder jeg primært indefor specialområdet med unge og voksne med mentale/fysiske udfordringer/handicaps.
Jeg er vild med dyr, har en hund og bruger min fritid på brætspil, computerspil, film, frivilligt arbejde og min familie og venner. Jeg er meget glad for at gå ture i naturområdet hvor jeg bor sammen med min hund og familien. Jeg praktiserer mindfuldness og meditation.
Som lektiehjælper hos Gotutor har jeg mulighed for at gøre en forskel for dig, da jeg har tid, lyst, er tålmodighed og løsningsorienteret. Jeg er god til at se et problem fra flere synsvinkler og vil gerne hjælpe dig videre i din læring, så du finder din indre motivation frem og kommer videre til næste niveau. Jeg lytter til hvad du synes er svært og sammen finder vi en måde, så du kan lære det. Der er nemlig mange måder at lære på.