Hejsa. Mit navn er Megan , og jeg glæder mig meget til at blive din underviser!
Jeg studerer til lærer i fagene dansk, engelsk og tysk på UCN i Aalborg. I min fritid kan jeg godt lide at male, læse, lave mad og træne. Jeg bruger derudover meget tid på at være social med mine yngre søskende, venner og familie.
Jeg elsker at arbejde med børn og unge og er meget god til at hjælpe andre, der har brug for det. Det er en kæmpe motivationsfaktor for mig at kunne se et andet menneske blomstre og blive bedre til noget, som vedkommende har svært ved. Jeg er en meget tålmodig person, som gerne forklarer tingene flere gange. Jeg mener, det er helt okay at fejle – det er der, vi lærer mest. Det skal være sjovt at lære, og jeg vil derfor stræbe efter at øge motivationen for faget.
Jeg lover at komme ud til dig med et glimt i øjet og godt humør, men selvfølgelig også med et seriøst arbejde, der kan hjælpe dig med at komme videre. Jeg stræber efter en varieret undervisning, hvor der, udover det boglige, også er plads til kreativitet og leg.
Jeg glæder mig til at lære dig at kende og høre, hvad jeg kan hjælpe dig med!
Mvh. Megan