Hej
Mit navn er Nathaniel, og jeg er måske din nye tutor.
Jeg valgte at blive tutor, da jeg altid har været en fagligt engageret elev med en vilje og lyst til at videreformidle min viden. Min tilgangsmåde er meget stille og rolig, idet jeg mener, man bedst lærer i et trygt miljø. Jeg har stærkt fokus på, at min elev tør at være sig selv og ikke frygter at blive dømt for at lave fejl, da det er en integral del af enhver læreringsproces. Jeg synes også, det er vigtigt at sørge for variation i undervisningen, da det ofte kan give den lidt "liv", hvilket kan hjælpe en med at overkomme kedelige eller svære udfordringer.
Til hverdag studerer jeg religionsvidenskab på Aarhus universitet. Når jeg ikke har næsen begravet i studiebøger, laver jeg mange forskellige ting. Når vejret er godt, står jeg nogle gange på skateboard, ellers spiller jeg ofte basketball både inden- og udendørs. Udover det spiller jeg PlayStation med venner og hører ofte musik eller podcasts. Tidligere har jeg været aktiv i en lektiehjælpscafé for udlændinge med dansk som fremmedsprog.
For mig er det vigtigt at skabe en relation til eleven. Jeg tror, at en god relation i høj grad er fundamentet for læring og fremskridt. Det vil sige, at jeg vægter samarbejde højt. Vi skal kunne sætte mål og fejre sammen, når vi når dem.
Jeg ser frem til at mødes :)