Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Oliver og går til dagligt på 5. semester på maskinmesterskolen. Før jeg startede på maskinmesteruddannelsen, gik jeg på STX, hvor jeg havde 5 A fag heriblandt biologi og engelsk. Maskinmesteruddannelsen er også en meget matematisk og naturvidenskabelig uddannelse, hvilket jeg også kan trække på som tutor.
I min fritid dyrker jeg en masse sport, heriblandt en del Crossfit og løb. Når jeg ikke er aktiv i forhold til sport elsker, jeg at spille guitar og være sammen med mine venner.
Før jeg begyndte på min videregående uddannelse, havde jeg nogle sabbatår, hvor jeg rejste rundt i Europa i en hjemmebygget camper og derudover arbejdede jeg som lærevikar på en folkeskole. Det var et job jeg var rigtig glad for og også et job, der viste mig glæden ved at undervise. Da jeg var lærevikar, var min største glæde, når jeg kunne bruge fælles interesser mellem eleverne og mig til at undervise. Jeg fandt ud af, at hvis man deler interesser og kan undervise den vej igennem, kan der skabes nogle fantastiske resultater. Derudover synes jeg, at succesoplevelser for eleverne er det vigtigste, og jeg er helt sikker på, at dette er den bedste motivation og den måde som eleverne lærer bedst på. Udover jobbet som lærervikar har jeg også arbejdet som gymnastiktræner for børn mellem 6 og 14 år.
Jeg glæder mig til at møde jer!