Hej
Mit navn er Muhammed, og jeg studerer på læreruddannelsen, hvor jeg er i gang med mit hovedfag, som er Matematik: herefter skal jeg have Samfundsfag og Historie. Som lærerstuderende er det vigtigt for mig, at min undervisning er struktureret og differentieret, således at den er tilpasset den enkelte elevs behov og niveau. Alle elever er forskellige, de lærer og forstår på deres egen måde, og dette skal der tages højde for. Min måde at tilrettelægge min undervisning er i form af en dagsorden, så eleverne ved præcist, hvordan de skal forholde sig til, hvad der sker den dag.
Personligt går jeg op i, at eleven forstår og lærer de ting, vi arbejder med. Dette vil jeg sikre ved at give eksempler fra det virkelig liv, da man lærer meget hurtigere, når man kan relatere undervisningen til sin egen hverdag. Derudover er det meget vigtigt for mig, at eleven har medbestemmelse i undervisningen. Det er så vigtigt at skabe en god og professionel lærer-elev-relation for at opnå god undervisning.
Jeg er tutor hos GoTutor grundet mit ønske om at give eleverne en undervisning/hjælp, der er tilpasset deres behov. At eleverne har forskellige styrker betyder, at der skal forskellige metoder og tilgange til for at gøre undervisningen meningsfuld for dem. I tæt samarbejde med eleven ønsker jeg, at vi i fællesskab når det ønskede mål.
Jeg ser frem til at møde dig :)