Hey, mit navn er Jakob!
Til daglig studerer jeg på lærerstudiet. Jeg startede i sommers, og jeg er allerede helt vild med studiet. Det er en fantastisk kombination af faglighed og muligheden for at være sammen med en masse søde og sjove elever.
På nuværende tidspunkt læser jeg bl.a. fagene dansk og pædagogik, og senere på studiet begynder jeg på samfundsfag og historie. Af tidligere arbejdserfaring har jeg sammenlagt 3 år, som hhv. lærervikar og pædagogmedhjælper, både i Danmark og i Syditalien, hvor jeg arbejdede og boede i et halvt års tid.
Ganske kort om mig: Når jeg ikke fordyber mig på mit studie med grammatiske principper og det 18. århundredes pædagogik, bruger jeg gerne min fritid på at spille musik, kokkerere i køkkenet eller bruge tid med venner.
Som person og underviser vil jeg beskrive mig selv som rar, rolig og arbejdsom. Når jeg underviser, både i praktik og tidligere som vikar, handler det for mig om at observere, hvor eleven står fagligt og arbejde videre derfra. Undervisningen vil derfor foregå i elevens eget tempo, hvor både store og små succeser er værdifulde.
Jeg er underviser hos GoTutor for først og fremmest at give en hjælpende hånd til skolefag, som til tider kan være tunge og svære at komme igennem. Og derudover er det jo kanon erfaring, til når jeg engang i fremtiden bliver færdiguddannet!
Glæder mig til at møde jer!