Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Kristina, og til dagligt er jeg i gang med en STX-uddannelse på Allerød Gymnasium. I min fritid løber jeg, og jeg elsker at sætte nye mål for mig selv – noget, der motiverer mig meget i hverdagen.
Jeg er en glad og engageret pige med et stort smil på læben og en stor lyst til at hjælpe andre. Jeg har i lang tid kunnet lide matematik, og jeg nyder at fordybe mig i faget for virkelig at forstå det, jeg arbejder med. Samtidig elsker jeg at hjælpe andre i matematik, fordi jeg ved, at det kan være et udfordrende fag - og jeg ved også, hvor fedt det føles, når det pludselig giver mening. Den følelse vil jeg rigtig gerne give videre!
Jeg har i flere år passet børn, hvilket har givet mig erfaring med at være tålmodig, nærværende og god til at formidle på børns niveau.
Som tutor ønsker jeg at skabe trygge rammer og møde eleven med gåpåmod, så de føler sig set, støttet og motiveret i deres læring – også når det føles svært.
Jeg glæder mig til at høre fra jer!