Hejsa og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Trille og for tiden har jeg sabbatår, da jeg blev student fra Tønder Gymnasium i sommers. Jeg bor i det sydlige Sønderjylland hos mine forældre sammen med vores hund og to katte, som jeg også tilbringer en del tid med.
Som person er jeg detaljeret, videlysten og udadvendt. Jeg dyrker kreative tiltag - både i fritiden og som arbejdsmetode. Mine hobbyer består af alt fra hækling, læsning og andet håndarbejde lige til computerspil og madlavning. Altså så finder jeg en glæde i det alsidige :-)
Udfordringer er sjovest når de løses, men kommer man bagud i undervisningen, er det aldrig lige nemt at finde tilbage på sporet og følge med - hvilket jeg i særdeleshed kender til. Som ung voksen med ADHD kender jeg til strategier som igangsætter arbejdsprocessen samt strukturerer opgaver, sådan at de bliver overskuelige og giver et skud motivation.
Jeg tilgår undervisningen som en process med tålmodighed, tryghed og tro på eleverne. Derved skabes plads til den individuelle elevs behov, da indlæringsmetoder veksler fra person til person. Jeg går meget op i at eleverne skal føle sig forstået og set, så der skabes et trygt rum hvor der ikke er nogle "dumme spørgsmål" eller chancer for at gøre noget forkert, men en mulighed for at styrke selvtilliden samtidigt med at forståelsen for det/de givne fag vokser.
Årsagen til at jeg har valgt at blive lektiehjælper ved GoTutor, er ovenstående punkter netop grunden til. Det er fantastisk, at se andre lykkedes og opnå en success historie, uanset hvordan vejen dertil var, samtidig med en stærkere selvtillid kan lægges i rygsækken. Jeg står fast indenfor, at det aldrig er en skam at bede om hjælp!
Jeg glæder mig til at møde dig og hjælpe dig godt på vej!