Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Simon og til daglig er jeg i gang med en STX-uddannelse. Jeg nyder at træne i fitness i min fritid, og jeg spiller også videospil. Udover det kan jeg bedst lide at tage udenfor med nogle venner og have det sjovt på den måde.
Jeg er flersproget (Dansk, Engelsk, Fransk og Serbisk), hvor jeg taler alle sprog flydende. Det gør jeg, fordi jeg har boet i flere forskellige lande, hvilket har givet mig indsigt på mange forskellige kulturer og sociale normer. Jeg tror på, at undervisning og lektiehjælp kan gøres attraktivt og rart, hvis man kan mærke, at man har lavet fremskridt i det eller de fag, man får hjælp til. Derfor går jeg efter at sætte pris på og tydeligt understrege, når et svar er rigtigt eller den jeg hjælper er på rette spor.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, da jeg gerne vil videregive mine erfaringer med det franske sprog, engelsk og matematik til andre unge, der måske har brug for motivation eller hjælp til at blive bedre fagligt.
Jeg glæder mig til at møde min kommende elev!