Jeg er en motiveret lektiehjælper, da jeg elsker at lære fra mig. Til hverdag arbejder jeg i en fritidsklub, hvor jeg hver dag lærer fra mig og har gode relationer til børnene. Jeg går op i, at man gør det på en måde, så eleven føler sig tryg i undervisningen og dermed kan lære mest muligt. Jeg har før været lektiehjælper i fransk og var meget glad for det og elskede at se elevernes udvikling.
I min fritid elsker jeg at danse, være sammen med venner, læse, se serier og meget mere. Jeg er en meget åben person, så jeg udforsker tit også nye hobbier og emner.
Folk omkring mig beskriver mig som energisk, glad og lattermild. Samtidig er jeg også meget empatisk, lyttende og god til at snakke om de svære ting i livet.
Jeg glæder mig til at møde dig!