Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg har netop færdiggjort min HHX uddannelse på Lyngby Handelsgymnasium. Jeg kan godt lide diverse sportsgrene, både at se og dyrke dem. Jeg har 5 års erfaring som svømmetræner i Lyngby Svømmeklub og har derfor god erfaring med at undervise børn og unge.
Min tilgang til undervisningen er, at eleven/eleverne skal kunne se den praktiske anvendelse. Dette udføres hovedsageligt vha. virklighedsnære eksempler og gennemførelse i praksis. Et teoretisk grundlag er nødvendigt, men må ikke være hoveddelen og skal, i min optik, kun agere som basis for selve undervisningen.
Jeg elsker at se udvikling i personers læring og kompetencer og vil derfor gerne hjælpe unge med deres faglige udvikling som tutor.